Landskab d 2.11.17 17:58:13 til 17:58:38

Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan. Sådan trak du de yderste bjerge. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.
 
Sad jeg alene? Ved den smuldrende beton. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Skriv et svar