Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Tingene tøver. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne.

Glashænder. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! I hver dag gled rester af betydning med mig videre Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Sætningerne er filtrede tråde. Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo!Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! Som at hilse med begge hænder kødfulde: Yo my friend! Yo, Yo! Jeg ryster en tilfældig bog. Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys.

Intimiteten i skriften I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Brev i april. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Jeg kyssede en vej ind i sindssygen. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

I billederne var mit sprog blevet fjendtligt: Det var før du kunne forsvinde. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Du trak mig med til de yderste bjerge. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.