Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.
 
Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Verden og dens lytten til sig selv. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.