Vores land. Sådan svarede du. Ikke glemme floderne i ørerne. Nu er der en uro i kroppen. Ord. Og ord, og ord, og. Du siger noget om solen.Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen. Du siger noget om solen.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.