Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Kan jeg skrive sådan? Det var ikke markerne jeg kom fra. Ikke glemme floderne i ørerne. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

Vi har hverken gardiner eller travlt. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Jeg var et dyb i, i dén der lå i den. Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Jeg har plads i min hud. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. På et stort stykke hvidt papir.