Jeg tror, du havde glemt den der. Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt. Vi har de samme øjne. Sådan svarede du. Nu er der en uro i kroppen. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.
Månedsarkiv: november 2017
Samtale d 19.11.17 14:09:10 til 14:09:48
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Jeg havde endnu ikke mødt dig.
Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.
Samtale d 19.11.17 14:06:17 til 14:08:57
Sådan er det.
Du lod himlen hvile. Dine. Det jeg kom fra.. Ring til mig uden grund. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.
Jeg var i din krop, og du? Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.
Samtale d 19.11.17 14:02:14 til 14:03:19
Dine sætninger. Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. Er du på den anden side? Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter Det var før du kunne forsvinde. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.
Hav d 18.11.17 17:40:53 til 17:41:42
Ordene, små toppe af skum. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav?
Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Og tænkte kun på linjerne, deres måde at ligne på, deres måde at farve og drage og hvad ved jeg.
Landskab d 18.11.17 16:55:49 til 16:56:14
Dine langsomme løgne er et lys i min himmel.Dine langsomme løgne er et lys i min himmel. Dine langsomme løgne er et lys i min himmel. Dine langsomme løgne er et lys i min himmel. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.
Landskab d 18.11.17 16:07:37 til 16:08:40
Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet.
Det handler om overfladen, jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Dagene. Ugerne. Oppe på bakken. Har vi forskellige øjne? Nordlysets sitren i din stemme.
Hav d 18.11.17 15:19:45 til 15:21:13
Kan jeg smile i dine sætninger?
Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav? Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme.
Landskab d 18.11.17 15:02:21 til 15:03:14
Om morgenen synes mørket at rykke tættere på min hud, og der er en ulykke som flimrer inde i mine øjne. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter.
Landskab d 18.11.17 14:59:17 til 15:02:10
Bag diamanterne. Jeg skriver natten i gang, stille.
Derinde bag skoven. Hvilken dag fulgte efter dagen? I natten poppede samtalerne op. Oppe på bakken. Diamanterne. Under den grå, grå himmel. Du, du venter en sweet sol.Du, du venter en sweet sol. Du, du venter en sweet sol.