Jeg har skrevet et kort til dig. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Der var noget som åbnede sig. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Var det markerne du kom fra?

Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Der er en som har vendt sin trøje omvendt.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden. Sætningerne er et hav. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Et brev.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Om andre byer, andre verdener. Om andre byer, andre verdener. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Bøgerne tegnede deres egen retning.

Om andre byer, andre verdener. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.

Intimiteten i skriften Ilden. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Vi er en samtale, der rejser bag øjnene. Det dybeste af alt er huden? Skyen skjulte noget for fuglene. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Stenene og træernes sange.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud.

Var jeg? Sådan så mine drømme ud.

Om overfladen. Jeg skrev i mine tanker, fulgte skyernes bevægelse med vinden. Jeg, du, den.

Vi, gamle tanker om stilheden. Du må forsvinde. Det jeg kom fra..

Ikke glemme. Som nu. Dette tilfælde:

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Der var intet som skulle glemmes.

Afsavn. Lysene lyste. Det handler om overfladen.

Kan jeg skrive sådan? Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Hvilken nat fulgte efter natten? Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Kan jeg skrive sådan? Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.