Samtale d 15.10.17 16:15:03 til 16:15:59

Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Landskab d 15.10.17 15:55:37 til 15:56:41

Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Intimiteten i skriften Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Hvad tæller du til? Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Samtale d 15.10.17 15:44:11 til 15:46:23

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Der er en, der folder mine tanker ud til en lysende fremtid. Lyset kaldte vi bare for lyset mens vi lod dets hvælving trække sig henover natten som en brusende sky fyldt med den sarte letsindighed.