Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Et genert rum, et intimt rum. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene. Intimiteten i skriften.

Skovene. Stod imod, men skrev: intet. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Jeg skriver dagen igang, stille.

Luften og jordens sange. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Alting ligger bag alting. Blå. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Sætningerne er et hav. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Sætningerne er et hav. Og dén himmel; det var en sindssyg nat. Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde.Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde.

Sms i den lysende sommer. Ilden. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Sandstorm. Vi tænkte på ord, der blev ved med at hænge øverst i kampagnerne.

Jeg har skrevet et kort til dig. I bussen skrev jeg en sms til dig. Oplæsning for intetheden.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

I bussen skrev jeg en sms til dig. Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig.

Og vi vågnede. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Stolen jeg sad på knirkede i solen. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Gennem hullet i hegnet. Af alt det lysende, reflekterende, matte. Det var ikke skovene jeg kom fra. Det tøj der er på min krop hænger på min krop.