Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Stolen jeg sad på knirkede i solen.
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.
Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Sådan noget. Et brev. De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.
Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.
Jeg var i din krop, og du? millioner år gammelt glas i den lysende ørken. For hvert lag af betydning i det strømmende sand. Derinde bag skoven. Du ville sige noget, du tav. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.
På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant
Der hang figner henover udsigten. Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind.
Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. På en rude. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.
Dine diamanter lyser i min mund.
Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Her er dagen allerede langt foran mig. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.
Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.
Der var intet som skulle glemmes. Altid er det dette langsomme blik.
Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Vi sad alene i natten. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.
Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat. Farvede lidt sort i din ørken.
Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Udsigten var håbløs. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre. Den sindssyge himmel. Har vi de samme øjne?
Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme.