Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Hvem var det, der skrev:

Jeg skrev mig vild i de dage. Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne.

Ring til mig uden grund. Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske. Da jeg faldt i søvn, blev jeg i tvivl:

Jeg havde endnu ikke mødt dig. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste.

Bagefter sad jeg i timer og læste. Når du siger mit navn, svarer min krop. Blæste det virkeligt? Nu skriver jeg igen på en søjle af digte. Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Uforståelige sætninger at klæde sig i Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod.