Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Jeg skriver dagen igang, stille.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Bøgerne tegnede deres egen retning.

Jeg har skrevet et kort til dig. Oplæsning for intetheden.

Ilden. Sandet. Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Var der virkelig ild et sted? Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Om andre byer, andre verdener. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Dagene. Ugerne. Vennerne. Et brev. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Bordet vipper.

Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede?

Der var noget som åbnede sig. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Sådan svarede du. Der var noget som åbnede sig. Ilden. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Når du ringer, hører jeg det ikke. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Vi taler om andre betingelser for nærvær. Det er bare. Et brev. Jeg læste dine linjer At tale var blevet uoverskueligt.

Aftenens mørkning, lysene i byen, alting sover, alting gror. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Om andre byer, andre verdener.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Uforståelige sætninger at klæde sig i Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Stod imod, men skrev: intet. Når du siger mit navn, svarer min krop. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster.