Ikke den flod. Kaffen, jeg drikker, smager som det inderste af mine sokker. De glitrende hemmeligheder inde i stenene.
 
Ikke var nice i provinsen. Der var noget som åbnede sig. Dine øjne. Her er natten allerede langt bag mig. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger.

Ilden. Det der blæser. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene I læberne i huden. Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber.

Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir!
 
Mine gadgets er hvide som dine knogler. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Jeg skriver natten i gang, stille. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.

I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Jeg kyssede en vinters nattemørke.
 
Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Solens sind. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Verden og dens lytten til sig selv. Nu skriver jeg igen på det stille.

Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.
 
Søge ly i den flod. Jeg går bare og venter på den fucking sol.
 
Er du på den anden side af havet? millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Grå. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Ordene, syrlige rifter af blod.

Dette hurtige blik imod vandet.Dette hurtige blik imod vandet. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Ude ved fabrikkerne.

Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Sort. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.
 
At dette andet. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.

Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Det her er ingen leg.
 
I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske.