Om andre byer, andre verdener.
 
Lyset afventer afgang. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven. Asfalt. Ubeslutsomhed.

Det er aldrig det hurtige blik. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Den tredje er ude. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder. Lysene lyste.
 
Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Solens sind. Over murbrokkerne. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.

Under murbrokkerne. Jeg læste dine linjer
 
Her er dagen allerede langt foran mig. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Jeg bladrer i en tilfældig bog.

Og vi vågnede.
 
Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Der er en som har vendt sin trøje omvendt.
 
Kald os for dulgte, for dansende dulgte kroppe; vi stråler i den fugtige sved! Jeg synes dit langsomme morgenface er nice. Den sindssyge himmel.

Min skrift er farvet af sig selv. Bordet vipper. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig.
 
Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.Jeg blæste på mine systemer, alting var henvendelser, alting var kærligt.

Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Sætningerne er det inderste af huden, fibre, muskler, blodsprængniger. I billederne var mit sprog blevet fjendtligt:
 
Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne.

Kan skriften være genert? Kan jeg skrive? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.
 
Jeg ryster en tilfældig bog. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Jeg skriver dagen igang, stille. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Stjernekontinent.
 
Jeg har skrevet et kort til dig. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

På en skærm. Nordlyset tøver i vores stemmer. Lysene lyste. Vi er et party. Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Du flasher dine moves i den lysende nat.
 
Intimiteten, skriften. Det giver mening. Sover ASAP. Du lagde den i mit vindue, i min vindueskarm.