Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Jeg var nøgen i de dage.
 
Den bekymrede tredje er helt ude af sig selv. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant.

Du siger noget. I sollyset sitrer en ædelsten fra jordens inderste. Et stort papir. Du foldede dig ind i mine ord. Det tøj der er på min krop hænger på min krop. At klæde sig. Sådan er det.
 
Det jeg kom fra.. At dette andet. Regnvejrsmeteor.

Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.