Skriv mig ind i dine læber. Hvad skal vi stille op med den blide himmel? Jeg skrev i en stråle af sol. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.
Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig.
Dagsarkiv: 14. februar 2018
Landskab d 14.02.18 16:17:37 til 16:18:13
Der er en som har taget sin trøje rigtigt på. Bare mørket.
Det her er en leg. Når jeg sagde dit navn, var alt jeg hørte den stille hvisken igennem sandet. Du ville sige noget, du tav. Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.
Samtale d 14.02.18 16:14:47 til 16:17:22
Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Sådan svarede du. Ikke søge ly. Ikke søge ly i den flod. Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. Dine ned gennem atmosfæren. Hvad skulle glemmes?
Hav d 14.02.18 16:11:35 til 16:12:39
Ordene, små toppe af skum. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Det der blæser. Du, dine øjne.Du, dine øjne. Du, dine øjne. Jeg var nøgen. Giver det mening? Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.
Samtale d 14.02.18 16:08:31 til 16:10:46
Var det markerne? Jeg prøver at tegne dine mørke øjne i mine sætninger.
At lytte gav ikke længere mening.At lytte gav ikke længere mening. At lytte gav ikke længere mening. At lytte gav ikke længere mening. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje.
Hav d 14.02.18 16:00:51 til 16:02:11
Verden og dens lytten til sig selv. Bøgerne var de eneste. Jeg skriver natten i gang, stille. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Forsvinder ikke.Forsvinder ikke. Forsvinder ikke. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Der var intet som skulle glemmes.Der var intet som skulle glemmes. Der var intet som skulle glemmes.
Hav d 14.02.18 13:00:52 til 13:01:30
Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Alting kan forsvinde i de meningsløse øjne. Var der virkelig ild et sted? Hvilke krystaller lyste i dine ord?
Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.
Landskab d 14.02.18 12:59:57 til 13:00:39
Derinde bag skoven. Som at lade tungen føle, slynge, smage.
I det mørkeste, søvnen bag dagen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Tågen i skovene i udsigten. Grå. Sådan noget.
Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.
Hav d 14.02.18 10:53:10 til 10:53:24
At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.
Hav d 14.02.18 10:52:24 til 10:53:01
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Sådan svarede du. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien.