Jeg hader at vågne og se dig vågne. Jeg havde glemt den. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Stolen jeg sad på bevæger solen med natten.
 
Et sted derinde under sandets fortvivlelse er der en, der finder en lille funklende, et lille funklende grønt.

De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Intimiteten i skriftenIntimiteten i skriften Intimiteten i skriften Intimiteten i skriften.