Sort. Ikke var muligt at komme derud. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld.
Solens sind. At lytte gav ikke længere mening. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Og op gennem huden til knoglerne, fugtigt-fugtigt, og ud gennem knoglene til lyset falder sammen med marven.
Dagsarkiv: 18. februar 2018
Landskab d 18.02.18 14:13:21 til 14:14:00
Badeferien. Årene. Tågen i skovene i udsigten. Der hang en nice frugt og dinglede.
Det var før diamanterne, endda før mine fingres bevægelse igennem skygger, igennem hår, igennem byplan efter byplan. Nede ved havet. Som at sidde på en tunge og bare se derudaf.
Samtale d 18.02.18 14:11:19 til 14:12:16
Forsvinder ikke. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Du, du. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.
Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.
Samtale d 18.02.18 13:17:58 til 13:20:07
Et stort papir. Et hav. Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow!Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow! Det var kun et sitrende lack, nice, motherfucker i solopgangens slingren: wow!