Du. Rundt på tingene.
 
Jeg sejlede mellem dine læber. Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Det tøj er min krop på min krop. Er det? Ikke glemme.
 
Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber.

Bag stemplerne.
 
Har vi de samme øjne? Lyset i mine fjerne fingre: byen sluttede før den var begyndt. Fuglene hænger bag himlens flommefede cardigan. Lige strejfe med øjnene ned gennem siderne. Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.