I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Jeg kyssede en vinters nattemørke.
 
Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Solens sind. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.