Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt.Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. Sådan her så mine drømme ud på det tidspunkt. På et stort stykke hvidt papir.

Der var intet. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores linje.

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Det var ikke markerne jeg kom fra. Jeg skrev mig vild i de dage.

Det generte i skriften. Muren omkring ordene.

Regnvejrsmeteor. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Sådan svarede du. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede.

Hvem var det, der skrev: Bagefter sad jeg i timer og læste. Muren omkring ordene. Jeg skrev intet ned i den periode. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Er du på den anden side af havet?

Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Sådan er det. Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg skrev mig vild i de dage. Det var ikke markerne.

Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. I en linje faldt tagenes skygger sammen om øjnene og knuste denne forsigtige sammenhæng.

Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt.

Sætningerne er et hav. Så så jeg den tredje nat i det stille i det fjerne. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.