Nu er der en uro i kroppen. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Ikke glemme. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Whatever; nat efter nat. Som at skrive i nye aviser. Vi sad alene i natten. Kalken. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir!
På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Hvilke krystaller lyste i dine ord? Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.
Dette langsomme blik imod stenene. Når du siger mit navn, svarer min krop. Er du på den anden side? Jeg sejlede mellem dine læber.Jeg sejlede mellem dine læber. Jeg sejlede mellem dine læber. Jeg sejlede mellem dine læber. Jeg sejlede mellem dine læber.
Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge.
Her er natten allerede et stort show. Sandet, der slider mod kinderne, sætter sig omkring øjnene, slidet. Der var noget som. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg ville gerne give dig alle mine diamanter
Nætterne. Ugerne. Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Ofte falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skuldrene over månens sind. I billederne fulgte jeg andres lysende fremtid. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Du må ikke.
Du siger noget om månen.
Dette langsomme blik imod stenene. Kalken. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Gennem hullet i muren. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.
Hvad skulle glemmes? Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken.Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Ord. Jeg lå og lyttede til dit hjerte. Rifterne, rifterne. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag.
Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.
En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Når du siger mit navn, svarer min krop. Jeg så skibe bevæge sig bag havet, deres sætningers lys i det oprørte hav.
På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys.På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys. På gaden satte du solen i nyt-gear – strålende – dagen var strålende, solen var strålende, i dine hænder sejlede nye imponerende lys.