Landskab d 28.08.17 20:17:59 til 20:19:43

Solens sind. Af alt det kroppen også er. Alting ligger bag alting. I hvert sitefeed gror dine sætninger. Byen dovner lige himmelsk under himlens mørkt-mørkt. Idealet, sagde den gamle hund, er en mumlende idiot ved daggry. Regnvejrsmeteor.

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Hav d 28.08.17 17:09:09 til 17:10:14

I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv. Jeg læste i aviser, i glemslen. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Hav d 28.08.17 16:08:23 til 16:10:53

Bogen jeg læste gled langsomt længere væk i mine tanker. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser. Grå. Stenene og træernes sange. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Jeg har skrevet et kort til dig. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Landskab d 28.08.17 15:38:31 til 15:39:16

Ikke var nice i provinsen. Sådan trak du de yderste bjerge. Hvad skal vi stille op i denne binære verden, my dear. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse.

I det mørkeste, søvnen bag dagen. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.