Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg læste en linje af sol: Jeg går på sol, jeg kender ikke til andet end sol. Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.

Nu skriver jeg igen på det stille. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Og tænkte kun på den gennemgribende stilhed, kedsomheden i den første linje. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede?

Var det skovene du kom fra? Bøgerne hvilede omkring kaffen. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Hvad tæller du til? Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Var det markerne? Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Ikke søge ly.Ikke søge ly. Nu sejler jeg bare i version ..

Min ene pen er rød og den anden sort. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Som om der var nogen, der kastede en myte ind i skriften. Jeg skrev på de tavse mure, ved de yderste kyster, ved de stille gader, de forsigtige veje. Jeg skriver i natten, i den fugtige alvor.