Hav d 15.08.17 17:38:43 til 17:39:14

Det flød ud af mig, nye sætninger, gamle sætninger, og nu: igen. I dagen var en nær stemme næsten vågen. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. Udsigten var håbfuld. Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig.