Du siger noget om månen.

Dette langsomme blik imod stenene. Kalken. Bagefter var det uroen, den ensomme uro ved at vågne i dage forrevne og stille. Sletten forvandler sig til mørke og sten. Gennem hullet i muren. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.