Har vi forskellige øjne? Jeg kyssede en vej ind i sindssygen.

Som en anden dag, hvor det ikke var muligt. Jeg sejlede ind mellem dine øjne og kyssede bjergenes matte ud gennem skygger. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg sejlede i det pulserende, i de flydende drømme af sol.

Nu ser du en sort kvadrat tegne sig et sted i det strømmende. Hvem var det, der skrev:Hvem var det, der skrev: Hvem var det, der skrev: Hvem var det, der skrev: Hvem var det, der skrev: Du tabte en kærlighedserklæring på vej til et nyt liv.

Jeg sejler: alting sejler!

Muren omkring ordene. På altanen faldt vi pludselig ind i en sætning: ”hvem, hvis jeg skrev, ville lytte blandt menneskets torden?” Sætninger talte igennem den syngende vind, kys mig, kære vind, kys mig igen. Bagefter sad jeg i timer og læste. Du foldede dig ind i mine ord.

Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Intimiteten i skriften. Trak jeg dig med til de yderste bjerge? De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Under lillahimlens hvælv.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Hvad skulle glemmes? Var jeg stille? Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ. Uforståelige sætninger.

Det er bare. Alting ligger bag alting. Det er bare.Det er bare. Det er bare. Det er bare. Det er bare.

Sammen lå vi og kortlagde: Dagene. Ugerne. Vennerne. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. Når du siger mit navn, svarer min krop.Når du siger mit navn, svarer min krop. Når du siger mit navn, svarer min krop. Når du siger mit navn, svarer min krop.

Nogengange falder et forelsket par over hinanden og trækker let på skulderen over solens sind. I lyset lå jeg og slukkede mine tanker, så de ikke kunne se igennem larmen.

Jeg, den skrøbelige sandhed. Et genert rum, et intimt rum. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Regnen, vinden imellem træernes blade, dine læber, dine læber, dine læber. Jeg fortalte om lyngen, lyngen der strakte sig som en hånd under himlen. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Kan jeg skrive sådan? Senere i dine øjne.

Der var noget som gled med videre.

Der lå figner på jorden.

Ikke glemme floderne i ørerne. Jeg går bare og venter på den fucking sol.

Jeg kunne mærke dit hjerte. Mørket kaldte vi bare for mørket mens vi lod dets tæppe trække sig ind i dagen som en brusende sky fyldt med den skrøbeligste alvor.

Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Dagene. Ugerne.

Zeitgeist. Shit. Show.Zeitgeist. Shit. Show. Zeitgeist. Shit. Show. Dit navn var alt jeg hørte. Det var ikke markerne. Rifterne. Vi er en samtale bag øjnene.Vi er en samtale bag øjnene. Vi er en samtale bag øjnene.