Landskab d 3.08.16 19:41:33 til 19:42:25

Alting ligger bag alting. Der hang figner henover udsigten.

Gennem hullet i hegnet. Lysene lyste. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?).

Landskab d 3.08.16 17:53:46 til 17:54:40

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Nordlysets sitren i din stemme. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. Jeg sejlede henover havet, henover himlen. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Fra de mindste detaljer finder vi hver morgen – i det lysende lys som er lyst – frem til de vigtigste videnskabelige sandheder.

Hav d 3.08.16 17:27:29 til 17:27:40

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Landskab d 3.08.16 17:25:41 til 17:26:04

Lyset fulgte skyggerne og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i mørket. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden; Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.