Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Det dybeste af alt er huden? Glashænder. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Hvem var det, der skrev:
Dagsarkiv: 1. august 2016
Samtale d 1.08.16 20:01:48 til 20:02:16
Det er vinden, der blæser toner gennem sivene. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Giver det mening? Tågen i skovene i udsigten. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt. I hver dag gled rester af betydning med mig videre.
Landskab d 1.08.16 17:38:44 til 17:40:37
Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.
Hav d 1.08.16 17:29:28 til 17:30:33
Bøgerne hvilede omkring kaffen. Jeg læste dine linjer Det dybeste af alt er huden? Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien. Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Ordene, små toppe af skum. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde.
Landskab d 1.08.16 17:28:13 til 17:29:12
Du siger noget om solen. Jeg går bare og venter på den milde måne. Nu driver mine drømme ud i et hårdere, en sværre tid. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Skyggerne skyggede.
Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Nætterne. Ugerne.
Samtale d 1.08.16 17:26:04 til 17:27:33
Intimiteten i skriften. Sammen lå vi og kortlagde tingenes orden. Det var før du kunne forsvinde. Alting ligger bag alting. Er du på den anden side?
Bussen skrev til dig. Sad jeg alene? I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Udsagn.
Landskab d 1.08.16 16:25:57 til 16:26:36
Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. Alting ligger bag alting.
Dette langsomme blik imod stenene.
Samtale d 1.08.16 16:24:55 til 16:25:33
Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Vi var stadig, vi var stadigvæk sitrende, sitrende i de mindste detaljer. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene.
Hav d 1.08.16 16:22:11 til 16:23:12
Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.
Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.
Samtale d 1.08.16 14:56:27 til 14:57:17
Det var ikke skovene jeg kom fra. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.
Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne.