Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. I mørket lå jeg og tændte mine tanker, så de kunne se igennem det stille.