At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Kan jeg skrive sådan? Hver dag gled med mig videre. Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig. Sådan er det. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Muren omkring ordene. Noter. Beskrivelser. Jeg forsvinder ikke.

På en mur. I horisonten lå en sort sky og skreg på de mindste detaljer. Sandet i mine tanker.

Jeg sad og lyttede til den blå, blå himmel, vasketøjet og duerne, mågerne, svalerne (var det virkelig svaler?). Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Når jeg faldt i søvn, lå der altid en fælde tilbage fra dagen. Der var intet som skulle glemmes. På altanen faldt vi pludselig ind i en sætning: ”hvem, hvis jeg skrev, ville lytte blandt menneskets torden?” I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort.