Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Ilden.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene

Det var kun fornemmelsen af vind, af sand, af mørke, af sol, af min krops fjerne funktioner, stilheden (der aldrig var stille). Du siger noget om solen. Jeg sejlede henover ørknen, henover sandet. De glitrende hemmeligheder inde i stenene. Over murbrokkerne.Over murbrokkerne. Over murbrokkerne. Over murbrokkerne.