Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Jeg skriver dagen igang, stille. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Ilden. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.

Jeg forsvinder ikke. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. I læberne og i huden.

Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

Du ville sige noget, du tav. Ordene, små toppe af skum. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.

Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud.Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Der var noget som åbnede sig. Min ene pen er rød og den anden sort.

Kan jeg skrive sådan? Noter. Beskrivelser. Uforståelige sætninger at klæde sig i Hvor vil det ødelagte sprog hen? At tale var blevet uoverskueligt. Hvad vil disse knuste sætninger?

Uforståelige sætninger at klæde sig i Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Var der virkelig ild et sted? Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled.

Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed. Dine øjne og lyden af regn fra det travle tag. Jeg var i din krop, og du?

Sådan er det. Uforståelige sætninger at klæde sig i. Hvilken nat fulgte efter natten?

Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren. Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter.

Ved min ene fod lå en opslået bog og førte en let samtale med vinden.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tageneKrukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene