Landskab d 29.07.16 16:12:47 til 16:14:36

Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Samtale d 29.07.16 14:02:41 til 14:03:21

Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Hver aften slår solens sind en kløft gennem bjergene.

Ude i den lysende dag fandt jeg en håndfuld glitrende, glitrende diamanter. Jeg har plads i min hud. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Hav d 29.07.16 13:46:30 til 13:47:12

Ordene, små toppe af skum. Om andre byer, andre verdener. Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste.

Sætningen, der lige før faldt ud af din mund. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Hav d 29.07.16 13:45:32 til 13:46:12

Når jeg lod fingrene løbe udover skyggerne, skreg et sår dybt fra knoglernes hvide. Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med! Hvirvlende, stirrende, syngende. I hver dag gled dine hænder forsigtigt igennem mit hår. På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant