Landskab d 14.07.16 20:38:16 til 20:40:25

Du siger noget om solen. Her er dagen allerede langt foran mig. Da jeg vågnede, var jeg sikker: De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde. Udsigten var håbløs. I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud.

Samtale d 14.07.16 16:39:18 til 16:40:10

Jeg forsvinder ikke. Hvilken nat fulgte efter natten? Nordlysets sitren i din stemme.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Jeg kyssede en sommers morgenrøde. I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Mine knogler suser også, og inde i dem er der et mørkt væsen som bølger og bevæger sig.

Samtale d 14.07.16 16:38:55 til 16:39:07

I hver dag gled rester af betydning med mig videre.I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Og ned gennem huden til knoglerne, glitrende-glitrende, og ind gennem knoglerne til mørket falder sammen med marven.