Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

En linje samlede udsigten op: en ægyptisk kvinde lukkede sin værdige hånd om en lysende fremtid. Jeg fandt en linje et sted under min reol.

Brev i april. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Sætningen, der lige før faldt ud af din mund.

Bag træerne. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Nordlyset tøver i vores stemmer. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Sådan her sejlede mine nætter. Der var noget, som glitrede (glitrede) imellem mine fingre.

Her er dagen allerede langt foran mig. Den sindssyge himmel. Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene.

Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel? Når jeg tænker på det sted, tænker jeg, at det ligger udenfor alting.

Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Der var noget som åbnede sig. Blå øjne mod den milde himmel. Sætningerne er en ørken. Et mørkt væsen siver fra min mund og synes stille. Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne.

Ilden. Jeg er gået i stå på tærsklen til dagen. Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Om landskabets forvandling og den hvide himmel og havets nuancer i gråt. Bøgerne tegnede deres egen retning. Altid er det dette langsomme blik. millioner år gammelt glas i den mørkeste ørken.

Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting.Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Som at sidde i dine øjne og bare lytte til alting. Tilbage i fortiden strakte en tunge af træ sig fra det yderste af kysten og ud i havet.

Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Jeg kunne ikke formulere de sætninger.

Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Du må ikke forsvinde. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Og en anden dag:

Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Dine sætninger. Jeg har ikke plads til de fine hår i min hud længere. Jeg har skrevet et kort.