Landskab d 11.07.16 14:01:43 til 14:02:08

Nu driver mine drømme ind i et blidere, en bedre tid. På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe.

Skriv et svar