Sætninger hviskede igennem vasketøjet og tabte et par kærtegn på min hud. En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne

Enkelte slukker bål og stiver i den hidsige røg, mens andre for altid forvandler sig og bliver som havet. Ikke floderne i ørerne. Jeg fortæller det, fordi jeg i længere tid fór vild i den ørken. Skyggen fulgte lysene og spejlede sig i fliserne, i ruderne, i lyset.

Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Mørket og lyset er hver deres sprog_ go with the flow! På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed.

På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Der var intet som skulle glemmes. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Ved de yderste kyster havde du fundet en lille grøn sten. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Hvad skulle glemmes? I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Alting ligger bag alting.

Fokuseringen, at gå helt tæt på skriften. Det dybeste af alt er huden? Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Nu skriver jeg igen på en søjle af digte.

Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden. Hvad vil tabet af mening i de ellers så stejlende smukke betydninger. Men mit sprog er ikke fjendtligt. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Så var der en, der forsøgte sig med en litterær debat.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Blå. Mågerne i det strømmende vand og oppe på himlen. Jeg sejlede henover havet, henover himlen.

Jeg har skrevet et kort til dig. Det var før du kunne forsvinde. Jeg har skrevet et kort til dig. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Sådan er det. Ikke glemme floderne i ørerne.

Når jeg vågner og ser dig åbne dine øjne.

Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Jeg kunne mærke dit hjerte slå mod min pik. Vi tænkte på giraffer, geparder, og forlængst uddøde arter, der levede i havene. Senere i mørket fandt jeg diamanter i dine øjne.