På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Der var intet som skulle glemmes. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden.

Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.