Verden og dens lytten til sig selv. Bøgerne var de eneste. Jeg skriver natten i gang, stille. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Forsvinder ikke.Forsvinder ikke. Forsvinder ikke. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Der var intet som skulle glemmes.Der var intet som skulle glemmes. Der var intet som skulle glemmes.

Vi tænkte på ord, vi ikke kunne glemme. Alting kan forsvinde i de meningsløse øjne. Var der virkelig ild et sted? Hvilke krystaller lyste i dine ord?
 
Idealet, hvisker den stille vind, er ikke nødvendigvis de klippede træer, den stramt komponerede bog.

Derinde bag skoven. Som at lade tungen føle, slynge, smage.
 
I det mørkeste, søvnen bag dagen. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Tågen i skovene i udsigten. Grå. Sådan noget.
 
Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen.

Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Sådan svarede du. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue. Det tågede, ikke helt at kunne se vejen, se stien.

Uforståelige sætninger at klæde sig i Hvor vil det ødelagte sprog hen? Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet. Det dybeste af alt er sætningernes spredte betydning.
 
Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det.

Muren omkring ordene. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring. Hvad tæller du?
 
Ordenes rum er uden tvivl det vigtigste. Glashænder. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden.

Der var en stilstand i luften, en stilstand i de grå vægge. Tågen i skovene i udsigten. Hvad ville du med markerne, med det bløde landskab, kysterne og det lysende hav? millioner år gammelt glas i den lysende ørken. For hvert lag af betydning i stenene.

Sætningerne er filtrede tråde.Sætningerne er filtrede tråde. Sætningerne er filtrede tråde. Sætningerne er filtrede tråde. Sætningerne er filtrede tråde.
 
Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Og dén himmel; det var en sindssyg dag. Den sindssyge himmel. Jeg skrev sms’er i halvmørket, vejen groede langsomt ud af havet og skyerne. De lyser indefra mørket sammen med et par tøvende sætninger og den dyrebare uro, jeg fik foræret i gave engang ved et tilfælde.