Vi er fresh af forelskelse, knus solen og månen mod vores læber: until dawn! Yir!
Mine gadgets er hvide som dine knogler. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Jeg skriver natten i gang, stille. millioner år gammelt glas i den lysende ørken.
Månedsarkiv: februar 2018
Landskab d 8.02.18 10:56:34 til 10:57:26
I horisonten lå en hvid sky og hviskede de mindste detaljer bort. Jeg kyssede en vinters nattemørke.
Humøret blandt flowdiagrammer af mørke, af lys. Solens sind. Stolen jeg sad på knirkede i natten. Det er hver eneste sten i mit hjerte, som langsomt men sikkert forvandler sig til stjerner og funklende diamanter.
Hav d 8.02.18 10:55:48 til 10:56:22
På altanen sad jeg i solen og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant Du skrev en sætning i min hud, for at jeg bedre kunne se igennem dine øjne. Verden og dens lytten til sig selv. Nu skriver jeg igen på det stille.
Landskab d 8.02.18 10:54:53 til 10:55:33
Nu sejler jeg på daggryets lyshvælv.
Søge ly i den flod. Jeg går bare og venter på den fucking sol.
Er du på den anden side af havet? millioner år gammelt glas i den lysende ørken. Grå. Jeg ved ikke, hvor vi forsvandt hen. Ordene, syrlige rifter af blod.
Landskab d 8.02.18 10:54:16 til 10:54:39
Dette hurtige blik imod vandet.Dette hurtige blik imod vandet. De første par nætter alene med altings standby: stød, stød stille. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden. Ude ved fabrikkerne.
Landskab d 8.02.18 10:53:19 til 10:53:46
Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Sort. Når jeg vågnede, lå der altid en fælde tilbage fra mine drømme.
At dette andet. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud.
Landskab d 8.02.18 10:52:58 til 10:53:09
I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind. I dagen skriver vi gamle bøger, og for hver gang vi puster luften ud, er der andre, der trækker den ind.
Landskab d 8.02.18 10:51:19 til 10:51:47
Next step: vi lå på tærsklen af bevidstheden og svajede med svaneøgler og gøgl. Det her er ingen leg.
I dine bøgers tomhed går sole op og sole ned: whatever: shine on you crazy diamond! Det er noget med steder, som er fyldt med ting, som skal ske.
Landskab d 8.02.18 10:49:00 til 10:50:38
Alting ligger bag alting. Hvilken nat fulgte efter natten? Søg ikke ly i disse digitale litterære sansninger, men flyd med!
Bagefter tronede ulæste bøger sig op. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.
Hav d 8.02.18 10:13:09 til 10:16:18
Sandøjne. Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. I natten poppede samtalerne op. Det er noget med steder, som siver fra kodningen og fryser: alting stivnet. På broen over søerne sad jeg og så mågerne, duerne, svanerne danse i vinden.