Jeg bladrer i en tilfældig bog. Glashænder. Ude ved fabrikkerne. Ikke glemme floderne i ørerne.

Dine diamanter lyser i min mund. Ring til mig uden grund. Vidste du det? Men noget af os blev hængende derude i de tomme haller. Det var før du kunne forsvinde.

Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort. Ikke glemme floderne i ørerne. Jeg skrev en sætning i din hud for at du bedre kunne se igennem mine øjne. Sandet sled i mine tanker, gjorde dem runde og bløde til de sidst var forsvundet.

De første par dage sitrer stadig i de øverste lag af min hud.

Men mit sprog er et landskab.Men mit sprog er et landskab. Under solen, dine øjne som blitzkrieg. I natten, en fjern stemme, søvn.

Ikke søge ly. Kan skriften være genert? Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser. Sad jeg?

Nordlysets sitren i din stemme. Så trak natten sig hurtigt ind på vores øjne. Pludselig en dag faldt der giraffer ud af dine øjne.

På en rude. Vi har øjne. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne.Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne. Hver morgen slår månens sind en bro gennem kløfterne.

På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Dine diamanter lyser i min mund.

Var det alligevel koderne, systemerne? Sætningerne er sarte kredsløb. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Et genert rum, et intimt rum. Fra de største linjer finder vi hver aften – i det mørke mørke som er mørkt – frem til de ubetydeligste videnskabelige sandheder.

Solstorm.

Skoven forvandler sig til lysning og vand. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde.Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde. Den sorte nat er uudgrundelig, jeg går i blinde.

Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop.

Intimiteten, skriften. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab. Intimiteten i skriften Jeg sejlede omkring på alt. Ude i LED-nattens lys fandt jeg en lille bunke pinde (lol).