Jeg sad alene i solen. Der var en hvirvlen i luften og det sitrede af farve fra væggene. Som at læse glemte aviser. Grå.

I natten skriver vi nye bøger, og for hver gang vi trækker luften ind, er der andre, der puster den ud. Der er en som har vendt sin trøje omvendt.

Glashænder. Stod imod, men skrev: intet. Krukkerne stod i den lysende linje imellem en trappe og husenes skygge under tagene For hvert lag af betydning i stenene.

En linje truede hele tiden med at gribe ind i mine tanker, med at forføre mine tanker, forfærde mine tanker.

Luften og jordens sange. Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Oplæsning for intetheden. Bevægelsen i overfladen ville få ordene til at forsvinde. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.