Jeg var nøgen i de dage. Vi tænkte på sammenhænge for naturens fænomener: Nordlysets sitren i ens stemme; de glitrende hemmeligheder inde i stenene, inde i jorden, inde i hinanden;

Er det? Intimiteten i skriften Hvis jeg havde mødt dig tidligere, ville jeg også have valgt at følge dit blik.

En uro i kroppen. Dine ned gennem atmosfæren.

Ensomheden i linjernes fald. Der var intet som skulle glemmes. Du foldede dig ind i mine ord. Hvad skulle glemmes? Indimellem sagde du nogle ord, jeg ikke forstod. Sad jeg alene? Bøgerne hvilede omkring kaffen.

Sidst jeg var lykkelig var lige i morges. Jeg tror, du havde glemt den der. Jeg tegnede sorte kvadrater på din hud for at være sikker på, at alting var virkeligt.

Alting ligger bag alting.Alting ligger bag alting. Alting ligger bag alting. Alting ligger bag alting.

Jeg var de dage. En regning. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse.

At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.

Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Sætningerne er et hav. Hvad skal vi stille op med den voldsomme himmel?