Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Træk mig med ud over sletterne, vind, træk mig helt ned til klipperne. Jeg prøver at forstå dette tilfælde: Solstorm. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Jeg læste dine linjer

Jeg sad et sted i det stille i fortiden og skrev og tegnede. Du foldede dig ind i mine ord. Jeg skrev intet ned i den periode. Jeg læste i tilfældige digtsamlinger. Hvilken dag fulgte efter dagen? Der hang en nice frugt og dinglede.

Var det markerne du kom fra? Dit navn var alt jeg hørte. Jeg var i din krop, og du? Lå vi i bjergkæder henover krøllede lagner? Det dybeste af alt er huden. Rifterne.

Jeg kyssede en vinters nattemørke. Stolen jeg sad på knirkede i solen. Farvede et sår i dit første ord.

Natten er trans, dagen er trans.

Det tøj er min krop på min krop. Dine knogler suser også, og inde i dem er der et lyst væsen som bølger og bevæger sig. Derinde bag bjergene. Træerne. Her er dagen allerede langt foran mig. Ørken, min elskede och darkness i de grønne glas.

Det handler om dybden, jeg graver mig ned i dybden af alt. På en rude. Lyset fulgte mig skarpt, og jeg trak på det sprog, som dansede i de inderste landskaber. Hvilken dag fulgte efter dagen? Der var noget, som var mat (var mat) imellem mine fingre.

I et andet efterår ville jeg være flov ved sampling. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Er du på den anden side af havet? Jeg sejlede omkring på overfladen af alt. Jeg sad alene i solen.

Jeg var faldet ud af en plettet søvn og ind i en dyb melankoli, og kørte nu videre igennem landskabets sorg.

Du siger noget om månen. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Nætterne. Ugerne. Det jeg kom fra.. Jeg sejlede ind mellem dine læber og kyssede meteoritternes glitren ned gennem atmosfæren.

Træk mig helt ned.Træk mig helt ned. Træk mig helt ned.

Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Et udadvendt rum, et favnende rum.

I natten var en fjern stemme næsten faldet i søvn. Der er en, der folder dine tanker ud til en mørk fremtid. Skyggerne skyggede. Når jeg skrev dit navn i lyset, faldt en stråle fra månen ind af mit vindue.

Der falder binære sansninger ud af min mund. Da vi senere i en følgende nat fulgtes ned gennem hver vores forestilling, kunne jeg ikke længere skjule ordene, sætningerne, billederne Det var ikke markerne jeg kom fra. Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.