Ordene, små toppe af skum. De lyser i skyggerne, lyser mens en væske siver, siver i det mørkeste. Udsagn.

Jeg kunne ikke formulere de sætninger. Det var efter træerne, endda efter mine fingres bevægelse igennem lys, igennem hud, igennem landskab efter landskab.

Byen. Var det alligevel naturens sirlige system jeg elskede? Du beskrev bilerne, deres driven, deres larm. Alting kan formerer sig, kan spire, kan forandre sig. Ilden. Der var noget der greb fat i øjnene, som lod dem fælde tåre til det lignede gråd.