På altanen sad jeg i solen, og fulgte en sætning, du havde fortalt mig i søvne, bevæge sig indad og forsvinde i en funklende diamant. Dine diamanter lyser i min mund.

Var det alligevel koderne, systemerne? Sætningerne er sarte kredsløb. Stigen op til sætningen: Det var mig, der ringede efter politiet.