Da vi en nat fulgtes ned gennem vores. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Når du rør mig, når vores kroppe ligger helt tæt, er vi en del af hinanden. Og vi tænkte på de mindste detaljer, på atomerne, molekylerne, på stoffernes reaktion med hinanden.

Hvorfor trak du mig med til de yderste bjerge? Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Er du på den anden side?

Jeg forsvinder ikke. At forvandle dette rum til et andet. Bagefter lå vi henover istidens bjergkæder, henover krøllede lagner, henover en hemmelig tøven i diamanternes udspring.

Alting ligger bag alting.

I hver dag lå postkassen ensom og stille. To skjorter hænger til tørre i værelset, en er krøllet, den anden vil ikke rettes ud. Ok, svarede du. Ude ved fabrikkerne. I månelyset sitrer vi som noget, der ligner lidt træ, som ligner et mørke fra jordens yderste.

Glæden som sejlede på tærsklen til natten i strømme af sort. I hver nat gled rester af betydning med dig videre. Om landskabet stejler a white hunter, nearly crazy weiter, weiter fak! Dine diamanter lyser i min mund. Pludselig en dag gravede vi tunneller til Zoo.

I min første App vågnede jeg, og satte et lys i dit smil. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Skovene trak helt ud til ørknen som trak videre i jorden som trak i øjnene som en let klarhed.

På en. Jeg faldt i søvn og lå og mærkede din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser. Skærmene stråler bag nætter, bag drømme // Track-back: Feed! Det var dele af dine koder der sled kys fra et lukket system.

Hvilke krystaller lyste i dine ord?

Jeg lyttede med mine læber, lod læberne skrive fjerne lande i dine håndled. Regnvejrsmeteor. Jeg læste dine linjer Bøgerne varslede en kommende tid. Sætninger skreg fra de kolde huse, græd i de iskolde træ.

Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer. Rundt omkring kunne jeg kun samle mig om at læse et par tilfældige linjer.

Nordlysets sitren i din stemme.Nordlysets sitren i din stemme. Nordlysets sitren i din stemme. Nordlysets sitren i din stemme. Du siger noget om månen. De sidste par nætter sitrer stadig i de øverste lag af min hud. Du siger noget om månen.

Fugle flakser i diodenattens klirren.

Tilbage i fortiden i ensomheden strakte jeg hver sætning ud, så den kunne glide henover ugerne. Her er natten allerede langt bag mig.Her er natten allerede langt bag mig. Her er natten allerede langt bag mig. Jeg skrev breve til dig i mine tanker og fulgte vejens bevægelse langs kysten og havet, tøvende.