Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Mine ene fod væsker: gule øjne siver fra hælen. At svømme i det strømmende vand som et fremmed sprog som sidder uvant, som strammer som om man var nøgen. Jeg forsvinder ikke.

Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

Ved den smuldrende beton. Som at læse glemte aviser. Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. Bag træerne. Hvilken nat fulgte efter natten? Da jeg læste et kedeligt digt, læste jeg et kedeligt digt og det slog mig: Sommeren var alligevel helt i orden, efteråret, og vinteren.

Enkelte tænder bål og forvandler sig til den tøvende røg, mens andre for altid stivner og bliver som stenene. I sollyset sitrer vi som noget, der ligner en ædelsten, som ligner en funklen fra jordens inderste. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger.

Der var noget som gled med videre.

Avedøre Stationsby, et pophit i tre glemte takter. Sad jeg alene? Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag.Kaffen, jeg drikker, er mild i sin smag. Vi er en samtale bag øjnene.

Mine sætninger er overfyldte og mangler dagenes præcise bevægelser.

Hvad vil disse knuste sætninger? I morgenen sidder jeg langsomt og læser om sand, om sandet, sandets bevægelse henover sig selv.

Om andre byer, andre verdener. Bøgerne hvilede omkring kaffen. Har vi øjne? Alting kan skifte form, kan forandre sig, kan forvandle sig.

I hver dag gled rester af betydning med mig videreI hver dag gled rester af betydning med mig videre I hver dag gled rester af betydning med mig videre I hver dag gled rester af betydning med mig videre I hver dag gled rester af betydning med mig videre

Mail i november. Alting ligger bag alting. Kan jeg skrive sådan? Det er bare. Du, du.

Luften og jordens sange. Du siger noget. Som om der var nogen, der havde skrevet på deres minder i blinde. Vandet og alting, der vokser så forunderligt ud af det blå.

Afsindighed. Udsalgsvarer. Var det alligevel de store systemer, jeg frygtede? Vi, hudløse.

Asfalt. Ubeslutsomhed. I natten, i søvn. Linjerne under sætningen: Der var ild i træerne, der var ild i de forladte huse. I bussen skrev jeg en sms til dig.

Søg ikke ly i floden af et andet sprog, men lær det. På det tidspunkt var du stadig en del af bjergenes langsomme væsner af sort imod nattens fortvivlede skrøbelige stilhed. Jeg fandt en linje et sted under min reol. Bagefter sad jeg i timer og læste.

Brev i april.

I hver dag gled rester af betydning med mig videre Afsavn. Udsagn. Jeg bladrer i en tilfældig bog. Jeg elsker at se dig.

Jeg skrev intet ned i den periode. Fordi jeg lytter er her stille, mørkt fordi lyset ser.Fordi jeg lytter er her stille, mørkt fordi lyset ser.