Et udadvendt rum, et favnende rum. Her er dagen allerede langt foran mig. Mørket samler sig udenfor og jeg kan mærke dit hjerte mod min hud. Så trak dagen sig langsomt ind på vores øjne. Jeg prøver at tegne dine lysende øjne i mine sætninger. Der er en som har vendt sin trøje omvendt.

De vender sig bort fra de yderste bjerge og vender tilbage til de lysende huse, til larmen og deres underlige kroppe. Pludselig en nat faldt der giraffer ud af dine drømme. Smerten som sejlede på daggryets lyshvælv i strømme af guld. Skyen skjulte noget for fuglene.

Markerne, du? Intimiteten i skriften. Stod imod, men kunne mærke at tiden langsomt begyndte at smuldre.

Jeg har skrevet et kort til dig. Sort. Jeg vågnede og lå og så din vejrtrækning følge dynernes landskab op med små rystelser og bløde bølgende bevægelser.

Søge ly. Der var en morgen, hvor du lod et stykke af himlen hvile mod min brystkasse. Vi tænkte på gamle forsteninger, hudløse tanker om stilheden. Jeg vil ikke miste dig, hviskede jeg ind i din drøm, og lod mit hjerte slå blidt mod din krop. Det var dele af dine drømme, der faldt ud imellem dine læber.

Det? Sidst jeg var lykkelig var lige i morges.

Har vi de samme øjne? Når du siger mit navn, svarer min krop. Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene. Ved de yderste kyster, fandt vi en lille grøn sten. Du siger noget om solen.

Rundt omkring de tøvende stjerner fandt vi på navne til tingene.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Det var ikke markerne jeg kom fra. Et sted bag øjnene sidder en forsigtig lampe og ser.

Sad jeg alene? Du må ikke forsvinde.

Hver morgen vågner jeg op og tænker: wow! nogle smukke øjne. Ikke søge ly. Det var ikke markerne jeg kom fra. I hver dag gled rester af betydning med mig videre. Sådan trak du mig med mod de yderste bjerge. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Er du på den anden side af havet? Jeg kunne mærke den skrøbelige sandhed. Jeg elsker at vågne og se dig vågne. Var jeg? Det tøj der er på min krop hænger på min krop. Ved den tøvende kyst gik vi igennem bjerge af knivmuslinger og så ud mod havets langsommelighed.

Da jeg lå der og lyttede blev jeg bange for at miste dig. Har vi øjne? Du trak mig med til de yderste bjerge. Du rækker dine øjne mod de kommende kyster. Jeg drak korte slurke af teen, spiste af det tørre knækbrød, smørret og sesamfrøene.

Du, du.

Vi stod derinde og fortalte og lyttede. Jeg sejlede mellem dine læber. Når jeg ikke ser dig ser jeg dig ikke.

På et stort stykke hvidt papir. Ikke søge ly.Ikke søge ly. Ikke søge ly. Ikke søge ly. Afsavn.

Dine sætninger. Når jeg skrev dit navn i skyggerne, faldt en stråle af sol ind af mit vindue.